Da jeg selv er i fleksjob som ph.d.-studerende på SDU og derfor uundgåeligt vil skifte ansættelsesforhold når jeg er færdig med dette, vil den foreslåede fleksjobreform få uundgåelige økonomiske konsekvenser for mig og min familie. Konsekvenser der udelukkende bunder i mit handicap (muskelsvind) og en uvilje fra den siddende regerings side til at lade os alle trække læsset i fællesskab. Regeringen vælger i stedet at lade de svage grupper i Danmark betale prisen for den finansielle krise - upåagtet af disse grupper har haft meget lidt eller ingen positiv gavn af det økonomiske opsving i start-00′erne da der ikke medfulgte forbedringer i f.eks. førtidspensionen og ekstra friværdi i huset kræver nu engang at man har råd til et hus - hvilket denne gruppe som oftest ikke har.

For at gøre det lettere for andre også at beregne de økonomiske konsekvenser for dem selv, har jeg lavet en hurtig, simpel hjemmeside til formålet: http://k-doktor.dk/fleksjob

Læs mere om den ny fleksjobreform her:
http://stopreformen.blogspot.com/

http://www.facebook.com/groups/STOPfleksjobreformen/

Comments 11 kommentarer »